|
|
|
|
Om Operafortællinger Operafortælling er klassisk opera omdannet til musikalske eventyr. I en blanding af fortællekunst og vokal performance optræder operasangere i en ny rolle - som operafortællere. Ikke et ord om operaen eller komponisterne, men derimod selve fortællingen - dramatiseret, direkte og levende. De fortæller, de synger, og vender igen tilbage til historien. Et mindre orkester og lydeffekter som vind, tordenvejr og fægtelyde understøtter, akkompagnerer og kommenterer. Operaens figurer bliver lyslevende, og
publikum får samtidig et indblik i musikken i en underholdende form.
Produktet fremstår som ren underholdning uden pædagogiske bagtanker. Operafortælling er et familieprodukt, der appellerer lige stærkt til konceptets to primære målgrupper - voksne, som er tiltrukket af opera, men som samtidig også er fremmedgjorte og store børn i 10-14 års alderen der er fuldt ud i stand til at forstå de klassiske dramaer, når det bliver serveret i denne forenklede og indbydende form. |
|
|