Anmeldelser

OPERA SOM EVENTYR
Operaer omdannet til musikalske eventyr.
Thomas Davidsen og Nikolaj Schiøtz har fået en idé og ført den ud i livet.
Foreløbig er der udsendt to Cd'er med hver sin opera i kortform med en enkelt fortæller, som ind imellem synger de store slagere fra den pågældende opera.
Edith Guillaume kan stadigvæk synge sin Carmen, og hun er en formidabel fortæller.
Guido Paevatalu sætter sin professionelle kunnen ind som fortæller af Mozarts Don Juan og synger flere rollehaveres sange. De fortalte tekster, som også kan læses i det medfølgende hæfte, har det væsentligste med. Sådan kan et nyt familie-publikum på godt en halv time og i en måske mindre afskrækkende form lytte sig ind i to af operalitteraturens største værker. (Jyllandsposten d.17/11-2003)


KLASSISK JULERÆS
"Julen har englelyd... eller har den? For det skurrer og skratter, når man lukker op for radioen og hører, hvordan "Søren Banjomus" igen og igen piber løs. Og når kanebjælderne ringler nonstop i "Jingle Bells".
Men fat mod! Der findes musik, som kan få sjælen til at finde ro og glæde her i juletiden med al den voldsomme trængsel og alarm.
Er du nået til det punkt, hvor du ikke længere er helt sikker på, at opera bare er noget med to overvægtige, der står og skriger dét til hinanden i timevis, som kunne siges på få minutter? Jamen, så er "Operafortælling lige noget for dig! Der er tale om et muntert, let-lytteligt musikalsk introduktionskursus -en slags opera for begyndere -og det fås foreløbig i to udgaver: Bizets "Carmen" med mezzosopranen Edith Guillaume og Mozarts "Don Juan" med barytonen Guido Paevatalu. De fortæller, de synger, og tre musikere spiller de berømte temaer". Birgitte Grue i B.T. d. 20/ 11-2003.

Om Tryllefløjten skrev pressen desuden i 2001:

"Stig Fogh Andersen fortæller og synger, så det er en ren lyst - for ham og for os."  Berlingske Tidende        

 "Edith Guillaume er en fremragende fortæller". Jyllandsposten.

 "Det er fuldkommen lutret for ironiske, overfriske eller bedrevidende floskler, og akkompagneret af de helt indlysende sanglige smagsprøver... Stig Fogh Andersen agerer aldrig i et tomrum, men har begge ben solidt plantet i eventyrets verden".  Weekendavisen       

 "Et særdeles vellykket resultat". Lektørudtalelse.

 "Efter endt lytning og læsning er man langt mere oplyst og inde i operaen, end man ville være ved et opslag i en operaguide".  Børsen

og om bogen Leopolds Vidunderdreng

"I en let og legende stil fastholdes det skæbnebillede af Mozart, der er både betagende og chokerende... Thomas Davidsens elegante historie kan måske gøre nogen til skæbnedranker. Så overbevisende tolkes de ufravigelige linier i Mozarts liv". Weekendavisen

"Det er slående, at det her er lykkedes at skildre Mozarts person og kunst så fyldigt og kompetent på så relativt få sider. Bogen er en absolut velskrevet og yderst underholdende gennemgang af Mozarts geni, psyke og karriere. Informationerne om det hyper - nærmest overnaturligt musikalske menneskes tilværelse og person serveres levende og inspirerende". Lektørudtalelse

 

Startside