Hvem står bag DivaStoria

Konsulent Astrid Berg
mail 

Astrid Berg er uddannet cand. Merc. Int. og har siden april 1997 drevet konsulentvirksomheden ABC dialog. Hun driver endvidere sekretariat for foreningen FLUID – foreningen for fleksibel uddannelse i Danmark, samt er forretningsfører for Monnet Gruppen I/s og direktør for kontorfællesskabet Baghuset I/S.

Astrid Berg har således en bred erfaring med forretningsudvikling og – drift. Hun står for virksomhedens administrative drift og for markedsføring og forretningsudvikling generelt. Hun står ligeledes for at forsøge at skaffe midler fra fonde, og opdyrke netværk for DivaStoria.

Operasanger Nikolaj Schiøtz 
mail

Nikolaj Schiøtz er tenor, uddannet på konservatoriet og OperaAkademiet hvorfra han blev færdig i ’98. Han er en sanger, der beskæftiger sig både med det lyriske og Spiel-faget, hvilket betyder at han både har sunget de sjove og de seriøse typer igennem tiden.  Men hans repertoire rækker videre - fra Kai Normann Andersen over svenske viser til stemmen bag "Kærgården-reklamen". Derudover optræder han også i rollen som operafortæller.

 

Journalist Thomas Davidsen
mail

Thomas Davidsen er freelance journalist, og forfatter til den anmelderroste bog om Mozart - "Leopolds Vidunderdreng" (Rosinante, 1999 - se anmeldelser). Derudover har han lavet radioprogrammer for P1 og Pilotradio, og været pressemedarbejder for Radiounderholdningsorkestret.  

 

 Startside